Quantcast
Channel: 5.klasse - FruBilledkunst
Viewing all 49 articles
Browse latest View live

Plakater i 5.klasse

$
0
0

Hvis man googler “Hvad er en plakat” kommer der følgende frem:

En plakat er et opslag, ofte med information eller reklame. En plakat skal vække opmærksomhed på afstand. Den er derfor visuelt forfinet med enkle former og klare farver.

5.klasse har arbejdet med plakater med udgangspunkt i Per Arnoldis stilrene kulørte plakater – de har både enkle former, klare farver og vækker opmærksomhed på afstand.

Vi begyndte forløbet med at tale om forskellige plakattyper og formålet med dem.

Derefter gik vi videre til at se på nogle forskellige Per Arnoldi-plakater og fandt fællestræk.

Måske har du læst et tidligere blogindlæg, hvor børnene arbejdede med en parafrase på Arnoldis hattebilleder ….

Derefter har vi talt om farveskalaer, børnene har tegnet skitser og endelig malet deres plakat-serie (på to plakater) – med tydelig inspiration tilbage til Arnoldi men alligevel helt deres egne.

Første del af forløbet har jeg også brugt i min 3.klasse. Her i efteråret skal de færdiggøre deres plakater, men de skal arbejde med dem digitalt. Det bliver spændende!

Plakaterne er malet på A3karton med dækfarve.

 


Tak til jer alle

$
0
0

Kære kreative netvenner

Endnu et år er gået, og min lille blog har fejret sin 5-års fødselsdag her på denne adresse. (Jeg startede min blog på en gratis-side 7 måneder før).

Jeg vil gerne starte med at sige tak til dig, der læser med her – uanset om du er ny her eller har fulgt bloggen en tid. Knapt 300.000 sidevisninger blev det til i 2017 og det er en dejlig opmuntring for mig.

Tak også til alle jer, der har givet jer tid til at sende et like eller givet en deling på Facebook, pinnet et billede på Pinterest eller sendt en hilsen – det varmer!

En særlig tak skal alle I trofaste følgere have – Der er kommet rigtig mange af jer til i løbet af året. Faktisk har der været en stigning på 50% – Velkommen her!

Tak også til alle jer, der har været på mine kurser i Odense, Vejle, Aalborg, Roskilde og Vordingborg – det er så skønt at være sammen med jer!

Billedkunstprojekter

Årsskiftet er også en god tid til at se tilbage. Her er første del af et lille galleri af projekterne – resten kommer i morgen, da blog-indlægget ellers ville blive meeeeget langt. Undervejs har lagt link ind, så du kan læse blogindlæg om forløbene. 

2.klasse har haft et tegneforløb, der begyndte med en et abstrakt øvebillede og sluttede med en række flotte fiske-tegninger. (Her er et link til Lær at tegne med blyanter, hvis du gerne vil se mit forløb grundigt beskrevet)

3.klasse har også tegnet med blyanter, da de skulle lave iagttagelsestegninger af “skydere”.

Mine to 5.klasser lavede nogle fantastiske sølvpapirsskulpturer af Fugl Fønix – det var et super spændende projekt!

billedkunstid

5.klasse malede nogle skønne personlige selvportrætter, og 2.klasse modellerede nogle små charmerende monsterkrukker.

2017 blev også året hvor jeg lavede et nyt stort projekt om plakater. Både min daværende 5.klasse og min nuværende 3.klasse har arbejdet med det. De store elever malede deres plakater og 3.klasse færdiggjorde deres digitalt.

Det er et projekt, som jeg er meget begejstret for og HELT sikkert kommer til at bruge mange gange. Hvis du har gerne vil lave et lignende forløb, får du her et link til inspirations-hæftet.

Daværende 3.klasse malede nogle skønne cupcake-malerier – igen efter inspiration af Wayne Thiebaud. Har du ikke stiftet bekendsskab med hans malerier, foreslår jeg, at du søger lidt på nettet. Han maler de skønneste pop-stilleben af kager og andre lækkerier.

På billedet ses også et par sider fra Min egen bog, hvor daværende 2.klasse har arbejdet med farvelære. Undervejs skulle de male nogle små øvebilleder.

Det sidste billede er fra et af mine kurser, hvor I – skønne kursister – har lavet nogle fantastiske frottagedyr.

Tak fordi du har taget dig tid til at læse med hertil. Resten af tilbageblikket kommer i morgen – på gensyn.

Hav en dejlig kreativ dag

 

 

Lær børn at tegne – nu endelig som samlet hæfte

$
0
0

Hvordan lærer man egentlig at tegne?

Og hvordan underviser man børn i at tegne?

Og hvordan strukturerer man det, så man får HELE klassen med – også dem, der har brug for meget struktur?

Mine blogsider om tegning har altid været nogle af de mest besøgte siden jeg skrev dem i 2012. Dengang var det en beskrivelse, der lå tæt op ad den, som Mona Brookes har i sin (for længst udgåede) bog “Tegn med børn”.

Bogen kom til at betyde meget for min billedkunst-undervisning! Pludselig havde jeg nogle redskaber at give børnene, når de skulle tegne f.eks en fugl.

Sådan lærte jeg det på seminariet ….

Før i tiden havde jeg brugt en del redskaber fra Betty Edwards “At tegne er at se” og Nicolaides “Tegn på den naturlige måde”.

Begge bøger er fantastiske …. men meget abstrakte for børn! Jovist, jeg formidlede stoffet pædagogisk og fik da 75% af klassen med, og fik også gode billeder, men …. der var altid nogle, der “stod af”.

Effektivt redskab

Det ændrede sig helt, da jeg lærte teknikken med at dele komplicerede former op i tegnealfabetet. Det giver overskuelig struktur – til glæde for både svage og stærke tegnere – uden at låse børnenes kreativitet i “skabelon-tegning”. Tværtimod!

Rammerne åbner for kreativiteten! Når jeg har guidet børnene i tegne et motiv, skal de tage stilling til hvor fuglen/bjørnen/slottet er og hvilke farver det skal have – det åbner fabuleringen og fantasien.

Videreudvikling

Som tiden er gået har jeg videreudviklet tegnekurset.

Noget er skåret fra, en del kommet til, så jeg har en tid følt, at det var tid til at komme med et revideret kursus, og jeg blev ret begejstret og skrev og skrev.

Øveark

84 sider er det blevet til. Bl.a. har jeg også lavet en del øveark, der kan bruges som opvarmning i billedkunst. Det er et fantastisk middel til at starte en time og genfinde roen efter et (hektisk) frikvarter, samtidig med at det styrker øje-hånd koordinationen, finmotorikken og iagttagelsesevnen.

Forberedelsen samlet

Det er mit håb, at dette hæfte må blive til stor hjælp for dig som underviser – uanset om du har linjefag og undervisningserfaring, eller om du er helt ny i faget, og måske mangler lidt fodfæste. Jeg har gennemgået alle trin grundigt i hæftet, så alle kan føle sig på sikker grund.

Afprøvet i både folkeskolen og på specialskoler

Jeg ved, fra de mange tilbagemeldinger jeg har fået, at tegnekurset er et rigtig godt grundlæggende forløb som altid giver succes. Det er afprøvet både i indskolingen og på mellemtrinnet – både i almindelige folkeskoler og på specialskoler. 

Hæftet slutter med to eksemplariske forløb, og efter det, er du og klassen helt klar til at give sig i kast med nye projekter. I hæftet har jeg givet nogle bud på, hvilke det kunne være, hvis du gerne vil mere i dybden med guidet tegning.

God arbejdslyst

Venlig hilsen

Billedkunst-årsplan for 5.klasse

$
0
0

Når eleverne kommer i 5.klasse, kan man får alvor udfordre dem! Jeg har sammensat en årsplan, der kommer vidt omkring. Som altid er min plan “luftig”, så der er tid og plads til at du kan fylde ud med andre gode idéer.

Vaskebjørne i linoleumssnit

Vaskebjørne er skønne og charmerende og fantastiske motiver til linoleumstryk. Tegn dem gerne først, så eleverne har helt styr på formerne.

Læs om projektet her. … dog kun den malede udgave.

Du kan finde undervisningsmaterialet her.  Der er vejledning i hvordan man tegner vaskebjørnene og idéer til farvelægningen. Linoleumssnittet er kort beskrevet.

Bagefter kan du overveje et linoleumssnit mere med et selvvalgt motiv / tema.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave et linoleumssnit
  • Jeg ved, hvordan man laver et godt aftryk (tilpas mængde sværte)
  • Jeg har lavet mindst 3 gode tryk

 

Opstillinger med inspiration fra Wilhelm Lundstrøm

Mal parafraser af Wilhlem Lundstrøms kendte og ikoniske opstillinger.

Du kan se lidt fra vores forløb her.

I undervisningshæftet får du trin-for-trin vejledning til at guide børnene i optegningen af 3 forskellige opstillinger – lige til at gå til ….

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende Vilhelm Lundstrøms opstillinger
  • Jeg kan fortælle, hvad der er specielt for hans opstillinger
  • Jeg kan male en opstilling inspireret af Vilhelm Lundstrøm

 

 

Fotoalfabetet

Et fint fotoprojekt, hvor børnene virkelig oplever, at det er en god idé at løfte i flok.

Alfabetets bogstaver fordeles mellem børnene, der derefter skal ud for at finde bogstavet i deres nærmiljø. Eleverne skal til sidst danne ord ud af den fælles billedbank.

Læs om projektet her.

Du kan finde undervisningsmaterialet her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan beskære et foto
  • Jeg kan redigere et foto
  • Jeg kan oploade et foto til klassens billedbank (f.eks. i dropbox, google drev…)
  • Jeg kan downloade fra klassens billedbank

 

Tapeskulpturer

Tapeskulpturer er opsigtsvækkende og imponerende – uanset om du vælger “bare” at lave en lille håndskulptur eller en “full size” skulptur med diverse kreativt tilbehør.

Det er desuden overkommeligt i pris og sviner kun en lille procentdel af, hvad gips gør.

Se billeder af Jenkins vilde tapeskulpturer og bliv inspireret til at lave forrygende installationskunst.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave en tapeskulptur
  • Jeg kan forklare hvad en tapeskulptur er og hvordan den bliver fremstillet
  • Jeg kan deltage i kulturprojekter

Lær perspektivtegning

Mit perspektiv-forløb er delt op i 4 dele med stigende sværhedsgrad. Først en fotoudfordring, dernæst to øve-billeder og til sidst skal børnene tegne et værelse med et forsvindingspunkt.

Hvis du ikke føler dig tryg ved at skulle undervise i perspektivtegning, kan alle disse forløb faktisk klares med kopiarkene. Der er ganske lidt forberedelse tilbage til dig.

Du kan læse om projektet her.

Undervisningsmaterialet finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan forklare, hvad et forsvindingspunkt er
  • Jeg kan bruge perspektivtegning til at få dybde ind i et billede

Til sidst en håndfuld idéer du kan supplere med, hvis du har tid og lyst:

Portrætter fra gamle dage

En alternativ måde at arbejde med portrætter på – at give dem et gammeldags look. I hæftet er der masser af kopiark, så eleverne kan lære at tegne “gammeldags” tøj og lave frisurer der passer til.

 

Du kan læse om forløbet her.

Undervisningshæftet med masser af kopisider finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne et portræt
  • Jeg kan farvelægge med valørfarver
  • Jeg kan tegne forskellige frisurer og klædedragter

Rundetårn

Skønt farverigt billede af Rundetårn. Måske et samarbejde med historie om Christian IV?

Billederne er inspireret af den spændende franske maler Robert Delaunay. Han malede adskillige malerier af Eiffeltårnet (Det har jeg også lavet et hæfte om), men dette projekt er en dansk pendant.

Du kan læse lidt om projektet her, og her kan du finde undervisningsmateriale med trin-for-trin vejledning til optegningen.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne Rundetårn
  • Jeg kan male det i fauvistiske stil (med meget kulørte farver)

Antiloper

Umiddelbart ser det måske svært ud at tegne antiloper, men med de udførlige trin-for-trin-beskrivelser, er det lige til at gå til. Samtidig er det er super flot forløb, der kan drejes i enten en naturalistisk eller en koloristisk retning – en perfekt udfordring for en 5.klasse (men kan også bruges i en 4.klasse).

Læs om forløbet her og se flere flotte billeder. Hæftet kan du læse om her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne en antilope
  • Jeg kan få hornene til at se snoede ud ved at lave lys og skygge
  • Jeg kan argumentere for mit farvevalg

Lerraslere

Et kort forløb (2 gange) hvor eleverne lærer at forme en lerkugle med små lerperler indeni, kuglen rasler, når den er brændt.

I forløbet lærer eleverne flere teknikker – bl.a. jydepotte-metoden, trimning og glitning. Forløbet er super som indledning til et lerprojekt, da eleverne lærer noget om lerets muligheder (og begrænsninger) … men kan også bruges som en lille lækkerbidsken – f.eks. til årets sidste timer.

Ingen FFM’ere desværre – forløbet er mest hygge og teknik-indlæring.

Læringsmål: 

  • Jeg kan forklare og demonstrere, hvad jydepottemetoden er
  • Jeg kan forklare og demonstrere hvordan man trimmer og glitter en lerfigur

Efter 5.klasse får mine elever deres egen bog med hjem. Brug gerne årets sidste time til at evaluere, hvad I har lavet i løbet af årene. Det er altid sjovt at for dem at mindes gamle projekter og se deres fremskridt. 

Her kan du finde mine andre planer:

God arbejdslyst.

Venlig hilsen

 

TEST – kan du gætte følelsen?

$
0
0

De følgende 5 billeder er hver især malet ud fra en følelse – kan du gætte hvilken?

Jeg arbejder med det samme forløb i flere af mine klasser for tiden – et nyt stort forløb om ekspressionisme, og det er super spændende!

Først talte vi om, hvordan følelser og billeder hang sammen. Børnene malede nogle små skitsebilleder af forskellige følelser.

Efter hver følelse, sammenlignede vi billederne og konstaterede, at der var en del fællestræk. 

Mange havde f.eks. brugt udelukkende rød og sort til billedet af vrede. Nogle havde kraftige zigzag-formede streger, mens det for andre var en lille hård knude – nærmest som en arrig krussedulle. 

Ved hver følelse brugte jeg noget tid på at male følelsen frem med mine ord. Derefter bad jeg eleverne om at male følelsen. For at hjælpe dem i gang, stillede jeg spørgsmålene: 

  • Hvilke farver har f.eks. glæde? Er det lyse eller mørke?
  • Er det varme eller kolde farver?
  • Har glæde runde eller kantede/spidse former?

Næste opgave var at male et mere detaljeret billede af en valgfri følelse…. men følelsen skulle holdes hemmelig!

Vi brugte gammeldags farvelade (noget jeg sjældent bruger i min undervisning, men der stod en kasse med dem, da jeg overtog lokalet for 12 år siden).

Eleverne ELSKEDE den frie opgave at male en baggrund helt som man havde lyst, og der gik vist lidt leg i det for nogle …. men det skader vel heller ikke en gang imellem….

Ovenpå farveladen har børnene brugt neocolor for at forstærke indtrykket – og det gjorde en rigtig stor forskel. Billederne gik fra at se lidt tilfældige ud, til at se “færdige” ud.

Undervejs fik vi naturligvis en masse snak om komposition (at bruge hele fladen) og at arbejde med variationen (at øjet ikke må “kede sig”).

Næste gang skal vi evaluere billederne og føre forløbet over i kunsthistorien, Vi skal høre om ekspressionismen og arbejde med parafraser af Franz Marcs billeder – men mere om det senere! Følg med her på bloggen.

Kreative hilsner

 

 

PS De fire følelser er: 

  1. Vrede
  2. Glæde
  3. Fred
  4. Ensomhed (Du står bag en trist rude (Den blå ramme) og kigger ud på de andres fest (de kulørte farver))
  5. Nysgerrighed

Ekspressionisme – Flotte malerier fra 3.-5.klasse

$
0
0

I dag og i morgen er der fernisering her på bloggen.

3.-4.-5.klasse har fået deres fineFranz Marc-parafraser færdige, og jeg har GLÆDET mig til at vise dem frem! … Bær over med min begejstring, men jeg synes altså, at de er blevet skønne!

Vi har været igennem et længere forløb om ekspressionisme, hvor vi startede med at “finde ud af” af følelser hænger sammen med farver og former.

Bagefter malede vi nogle følelsesmalerier, hvor tilskuerne skulle gætte følelsen.

Eleverne et oplæg om ekspressionisme, hvor vi satte det lidt på plads i forhold til kunsthistorien, og vi talte om ekspressionismens karakteristika, og til sidst har de malet parafraser på Franz Marcs berømte blå heste.

Jeg er i gang med at skrive et nyt hæfte, så du kan få mere hjælp, hvis du gerne vil lave et tilsvarende forløb.

Det udkommer forhåbentlig inden jul.

Se resten af udstillingen i morgen ….

Kreative hilsner fra

 

Fernisering – ekspressionistiske heste – 3.-5.klasse

$
0
0

I går viste jeg første halvdel af børnenes billeder frem – i dag følger nogle flere skønne malerier.

Noget af det, der også altid begejstrer mig er, hvor forskellige billederne bliver – på trods af, at eleverne får præcis samme oplæg. 

 

Normalt laver jeg ikke det samme projekt i 3 klasser på samme tid, men ekspressionisme-forløbet har været meget tidskrævende at planlægge, og så bliver man nødt til at tænke over, hvordan man får enderne til at nå sammen. 

Jeg prøver i øvrigt altid at planlægge min undervisning, så jeg kun udvikler et par nye projekt ad gangen. I de øvrige klasser bruger jeg gennemprøvede forløb, der ikke kræver lige så meget af min forberedelsestid. Det er også et råd, jeg giver til andre. 

Et “gennemprøvet forløb” kan også være et forløb fra en kollega – eller et af mine hæfter – hvor alle detaljer er grundigt beskrevet, så man ikke skal ud og opfinde undervejs.

Der vil – forhåbentlig inden jul – komme et hæfte med detaljeret beskrivelse af hele forløbet, så du sparer noget af din forberedelse, hvis du vil lave et tilsvarende forløb.

Kreative hilsner fra

 

Vil du lave udtryksfulde malerier med dine elever?

$
0
0

Gennem den sidste tid har jeg arbejdet rigtig meget med ekspressionisme i flere af mine klasser. Det er der kommet rigtig mange skønne billeder ud af!

Det blev et forløb med 3-4 underforløb, hvor vi fik arbejdet grundigt med at sætte farver og former på følelser. Desuden kom vi omkring lidt kunsthistorie.

Sidste del var parafraser af Franz Marcs malerier af blå heste. Jeg guidede eleverne gennem optegningen af hestene, og derefter var der frit spil m.h.t. baggrund og farvevalg.

Forløbet er er ikke det letteste jeg har lavet, men absolut meget spændende og givende for eleverne.

Hvis du er interesseret i at få alle mine forberedelses-papirer, tegneguides og overvejelser om materialer, har jeg samlet dem i et nyt inspirationshæfte på 88 sider – lige til at downloade og printe – til sædvanlig billig pris.

Jeg har udgivet hæftet både hos Bubbleminds og hos Saxo, så du kan vælge, hvor du helst vil købe dem: Du kan finde dem her (klik på logoet)

Klik på knappen og kom til BubbleMinds side, hvor du kan få fat i bogenPersonlig licens 29kr 

Klik på knappen og kom til BubbleMinds side, hvor du kan få fat i bogenAfdelingslicens     148,75kr         (119kr ex. moms)

Personlig licens 29kr

Afdelingslicens 148,75kr         (119kr ex. moms)

 

 

 


Nyt træningshæfte på gaden

$
0
0

Har du prøvet at bruge træningsopgaver som en god start på din billedkunsttime? Ellers kan jeg meget anbefale det!

Når børnene kommer ind efter frikvarter, sidder de 5-10 minutter med hæftet (eller mere, hvis det passer bedre i din plan). Det giver dem en rolig start på timen, samtidig med at de træner vigtige færdigheder (opdele komplicerede motiver i mindre dele, øje/hånd koordination, træner kreativiteten mm.)

Mine inspirationshæfter indeholder 5 typer opgaver – det er nok til at opgavetyperne er genkendelige, men afvekslende.

For en måneds tid siden udgav jeg det førte hæfte – her kommer nummer 2 i rækken. Det er planen, at det næste skal komme i begyndelsen af marts.

Egentlig ville jeg gerne lade dig bladre igennem hæftet, men det kan desværre ikke lade sig gøre med et digitalt hæfte …. derfor har jeg lavet et demohæfte, du kan prøve.

Håber du bliver lige så glad for træningshæfterne, som jeg er.

Kreative hilsener fra

PS – en af mine kursister anbefalede at bruge hæftet som kvalificeret vikar-arbejde ved planlagt fravær…

Årsplan til billedkunst – 5. klasse

$
0
0

Tak for den søde respons jeg har fået fra nogle af jer på Facebook – det varmer!

Når eleverne kommer i 5.klasse, kan man får alvor udfordre dem! Jeg har sammensat en årsplan, der kommer vidt omkring. Som altid er min plan “luftig”, så der er tid og plads til at du kan fylde ud med andre gode idéer.

Vaskebjørne i linoleumssnit

Vaskebjørne er skønne og charmerende og fantastiske motiver til linoleumstryk. Tegn dem gerne først, så eleverne har helt styr på formerne.

Læs om projektet her. … dog kun den malede udgave.

Du kan finde undervisningsmaterialet her.  Der er vejledning i hvordan man tegner vaskebjørnene og idéer til farvelægningen. Linoleumssnittet er kort beskrevet.

Bagefter kan du overveje et linoleumssnit mere med et selvvalgt motiv / tema.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave et linoleumssnit
  • Jeg ved, hvordan man laver et godt aftryk (tilpas mængde sværte)
  • Jeg har lavet mindst 3 gode tryk

 

Opstillinger med inspiration fra Wilhelm Lundstrøm

Mal parafraser af Wilhlem Lundstrøms kendte og ikoniske opstillinger.

Du kan se lidt fra vores forløb her.

I undervisningshæftet får du trin-for-trin vejledning til at guide børnene i optegningen af 3 forskellige opstillinger – lige til at gå til ….

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende Vilhelm Lundstrøms opstillinger
  • Jeg kan fortælle, hvad der er specielt for hans opstillinger
  • Jeg kan male en opstilling inspireret af Vilhelm Lundstrøm

 

 

Fotoalfabetet

Et fint fotoprojekt, hvor børnene virkelig oplever, at det er en god idé at løfte i flok.

Alfabetets bogstaver fordeles mellem børnene, der derefter skal ud for at finde bogstavet i deres nærmiljø. Eleverne skal til sidst danne ord ud af den fælles billedbank.

Læs om projektet her.

Du kan finde undervisningsmaterialet her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan beskære et foto
  • Jeg kan redigere et foto
  • Jeg kan oploade et foto til klassens billedbank (f.eks. i dropbox, google drev…)
  • Jeg kan downloade fra klassens billedbank

 

Tapeskulpturer

Tapeskulpturer er opsigtsvækkende og imponerende – uanset om du vælger “bare” at lave en lille håndskulptur eller en “full size” skulptur med diverse kreativt tilbehør.

Det er desuden overkommeligt i pris og sviner kun en lille procentdel af, hvad gips gør.

Se billeder af Jenkins vilde tapeskulpturer og bliv inspireret til at lave forrygende installationskunst.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave en tapeskulptur
  • Jeg kan forklare hvad en tapeskulptur er og hvordan den bliver fremstillet
  • Jeg kan deltage i kulturprojekter

Lær perspektivtegning

Mit perspektiv-forløb er delt op i 4 dele med stigende sværhedsgrad. Først en fotoudfordring, dernæst to øve-billeder og til sidst skal børnene tegne et værelse med et forsvindingspunkt.

Hvis du ikke føler dig tryg ved at skulle undervise i perspektivtegning, kan alle disse forløb faktisk klares med kopiarkene. Der er ganske lidt forberedelse tilbage til dig.

Du kan læse om projektet her.

Undervisningsmaterialet finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan forklare, hvad et forsvindingspunkt er
  • Jeg kan bruge perspektivtegning til at få dybde ind i et billede

Til sidst en håndfuld idéer du kan supplere med, hvis du har tid og lyst:

Portrætter fra gamle dage

En alternativ måde at arbejde med portrætter på – at give dem et gammeldags look. I hæftet er der masser af kopiark, så eleverne kan lære at tegne “gammeldags” tøj og lave frisurer der passer til.

 

Du kan læse om forløbet her.

Undervisningshæftet med masser af kopisider finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne et portræt
  • Jeg kan farvelægge med valørfarver
  • Jeg kan tegne forskellige frisurer og klædedragter

Rundetårn

Skønt farverigt billede af Rundetårn. Måske et samarbejde med historie om Christian IV?

Billederne er inspireret af den spændende franske maler Robert Delaunay. Han malede adskillige malerier af Eiffeltårnet (Det har jeg også lavet et hæfte om), men dette projekt er en dansk pendant.

Du kan læse lidt om projektet her, og her kan du finde undervisningsmateriale med trin-for-trin vejledning til optegningen.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne Rundetårn
  • Jeg kan male det i fauvistiske stil (med meget kulørte farver)

Antiloper

Umiddelbart ser det måske svært ud at tegne antiloper, men med de udførlige trin-for-trin-beskrivelser, er det lige til at gå til. Samtidig er det er super flot forløb, der kan drejes i enten en naturalistisk eller en koloristisk retning – en perfekt udfordring for en 5.klasse (men kan også bruges i en 4.klasse).

Læs om forløbet her og se flere flotte billeder. Hæftet kan du læse om her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne en antilope
  • Jeg kan få hornene til at se snoede ud ved at lave lys og skygge
  • Jeg kan argumentere for mit farvevalg

Lerraslere

Et kort forløb (2 gange) hvor eleverne lærer at forme en lerkugle med små lerperler indeni, kuglen rasler, når den er brændt.

I forløbet lærer eleverne flere teknikker – bl.a. jydepotte-metoden, trimning og glitning. Forløbet er super som indledning til et lerprojekt, da eleverne lærer noget om lerets muligheder (og begrænsninger) … men kan også bruges som en lille lækkerbidsken – f.eks. til årets sidste timer.

Ingen FFM’ere desværre – forløbet er mest hygge og teknik-indlæring.

Læringsmål: 

  • Jeg kan forklare og demonstrere, hvad jydepottemetoden er
  • Jeg kan forklare og demonstrere hvordan man trimmer og glitter en lerfigur

Efter 5.klasse får mine elever deres egen bog med hjem. Brug gerne årets sidste time til at evaluere, hvad I har lavet i løbet af årene. Det er altid sjovt at for dem at mindes gamle projekter og se deres fremskridt. 

Her kan du finde mine andre planer:

God arbejdslyst.

Venlig hilsen

 

Antilopejagt for børn

$
0
0

5.klasse tegnede før ferien fine antiloper og vi startede skoleåret med at skulle farvelægge dem.

Vi bruger Neocolor II, som børnene har arbejdet med mange gange før. De er fantastiske at arbejde med – pigmentrige og gode at blande!

Inden vi gik i gang, havde jeg givet klassen et oplæg om nabofarve-skalaer. Undervejs noterede de i deres “egen bog” – jeg synes, det hjælper dem til at huske gennemgangen endnu bedre.

Jeg opfordrede dem til at vælge en koloristisk udgave af antilopen, men gav rum for at man også kunne vælge en naturalistisk farveholdning.

Kudu-antilopen er forskellige nuancer af brun og creme-farvet, så derfor kræver det meget farveblanding at få billedet til at fungere – altså er det ikke noget for dem, der gerne vil være færdige i en fart!

Det fantastiske ved at vælge en fast farveskala (her naboskalaerne) er, at man får farveharmonien foræret – billedet bliver “automatisk” behageligt at se på, og kommer ikke til at lige “et tivolishow” af farver.

Børnene fik også lov til at vælge om der skulle være én eller flere dyr på billedet. Lige nu har de fleste kun et dyr, men der kommer nogle gange flere til, når der skal tages stilling til baggrunden.

Undervejs har vi også talt en hel del om hvordan farver fungerer. Hvilken er f.eks. den mørkeste af grøn-blå-lilla-skalaen – og hvordan man man bruge farverne til at  trække nogle områder frem (f.eks. halsen) og skubbe andre tilbage (kroppen)?

Jeg forventer, at de fleste bliver færdige med deres billeder i denne uge, og jeg snart kan vise de færdige billeder frem – Jeg tror de bliver rigtig vellykkede!

Men jeg vedhæfter lige et par “undervejs-billeder” mere – jeg synes selv, at det er rigtig interessant at se glimt fra processen.

Hav en dejlig kreativ uge.

 

 

Smukke jagttrofæer – billedkunst i 5.klasse

$
0
0

Uhh – jeg har sådan lyst til at vise dig alle antilope-malerierne fra 5.klasse, men for ikke at gøre indlægget for langt, har jeg valgt nogle billeder som er meget forskellige.

Jeg har guidet eleverne gennem optegningen af antilopen, og derefter givet dem et oplæg om farvelære.

De har selv bestemt om de ville male en naturalistisk eller en koloristisk udgave.

Vi har brugt Neocolor II – min favorit! De er så alsidige, pigmentrige og gode at blande … Ja, man skulle tro, at jeg fik procenter fra Caran d’Ache, ikke? – Men det gør jeg altså ikke – jeg deler bare mine erfaringer med dig.

Vi har arbejdet på A3 karton – det kan lettere holde til behandlingen, når man gnider og evt bruger lidt vand. 

Billederne er lamineret, så de kan holde til at blive vist frem på gangen, hvor der er meget trafik.

Det giver også det dejlige blanke look … Når jeg nu alligevel ikke har råd til at indramme alle de flotte malerier.

Det er spændende at se, hvor forskellige billederne bliver, selvom børnene har fået præcis samme instruktion. Dem der tror at guidet tegning er “skabelon-formning” tager altså bare så meget fejl…. men det er svært at udrydde gamle fordomme, synes jeg. Den popper op med jævne mellemrum – desværre.

Håber du har nydt fremvisningen.

Jeg glæder mig over udstillingen på gangen hver dag. Børnene har selv sat den op, og billederne hænger på en stor opslagstavle med 3×3 billeder. Det gav mange gode samtaler om, hvilke billeder der passer sammen, og hvilke, der ikke klæder hinanden så godt.

Kreative hilsner fra

PShvis du selv vil lave et antilope-projekt med din klasse, kan du få hjælp i mit inspirationshæfte.

 

Lundstrøm, den gode smag og 5.klasse

$
0
0

Lundstrøm er en af vores vigtige danske malere, og derfor skal han selvfølge med på årsplanen for 5.klasse.

Han var en af frontfigurerne i den tidlige modernisme, det var ham der introducerede collagen i Danmark, og han kom til at inspirere både datidens og nutidens kunstnere.

Hør mere i dette lille klip: 

 

Han er særlig kendt for sine opstillinger af skåle og kander – som oftest med en “evigheds-blå” baggrund.

Her “rydder han op” i billedet og forenkler formerne til geometriske figurer.

Jeg viste også klassen nogle af hans menneske-skildringer – malet efter samme principper.

Min 5.klasse har malet parafraser af en af Lundstrøms opstillinger.

De har brugt akvarel til det allermeste, og den første udfordring var at få blandet en smuk dæmpet blå – for vi blev hurtigt enige om, at farven fra æsken ikke kunne bruges direkte.

Klassen har kun arbejdet ganske lidt med akvarel før, så der var flere udfordringer undervejs: Hvordan får man en blød farveovergang på krukkerne? Hvordan får man en (nogenlunde) jævn farve i baggrunden? Hvordan får man krukkerne til at se rummelige ud?

Jeg har akvarel af forskellige mærker i billedkunstlokalet, og det er der en rigtig god grund til.

Til de forsigtige, der tegner småt og ofte farvelægger mest forsigtigt, har jeg St. Petersburg. Det er min personlige favorit – Lækre farver i kunstnerkvalitet – med MASSER af pigment – og så til studie-kvalitet-pris. 

Det er imidlertid min erfaring, at giver jeg sådan en æske til et “Van Gogh”-barn – altså et barn, der arbejder hurtigt og med kraftige farver – ja, så “dør” maleriet nemt af mangel på lys.

Derfor får denne gruppe børn en æske med billigere, knapt så pigmentrige farver. Det kan f.eks. være dem fra Pelikan eller Koh i Noor. De sælges nogle gange under det mindre fine navn: vandfarve.

På den måde hjælper man begge grupper til at få harmoniske billeder.

Da de sidste detaljer skulle på plads, var det rart at kunne supplere med en akvarel-farveblyant.

Billederne er malet i A4størrelse og limet op på et stykke A3 karton. Derefter har de tegnet en smal sort ramme om maleriet for at “samle det”.

De hurtigste elever nåede også at lave en kunstnerside i deres egen bog. 

Jeg håber du er blevet inspireret til at arbejde med denne spændende kunstner i din undervisning.

Hvis du gerne vil have hjælp til forberedelsen, kan du finde det i mit inspirationshæfte.

Til sidst endnu et kort klip om Lundstrøm og den gode smag:

Kreative hilsner

PS – hvis du klikker på billedet kommer du til min inspirationsbog om Lundstrøms opstillinger

Perspektiv – 5.klasse fotograferer

$
0
0

5.klasse er i gang med at lære om perspektiv. 

De har lavet en simpel øvelse, og blev så sendt ud for at tage fotografier af ting i perspektiv – og det var de ret gode til. De var hurtige til at finde en masse ens ting til at stille op. Se bare med her ….

Næste gang vil vi bruge fotografierne til at repetere begreberne. Vi skal også tale om hvilken indflydelse det har, når man ændrer højden man tager fotografiet fra.

Bagefter skal eleverne i gang med at bruge deres viden til at lave flotte perspektivtegninger – jeg glæder mig allerede.

De bedste hilsner

 

Perspektivtegning i 5.klasse

$
0
0

Jeg havde praktikanter lige før vinterferien, og dem har jeg bedt om at lave et forløb om perspektivtegning med to forsvindingspunkter til min 5.klasse. 

Vi var heldige at klassen allerede havde arbejdet med perspektivtegning i både billedkunst (med et forsvindingspunkt) og i matematik, så selve grundforståelsen var til stede.

Den første opgave var at fotografere perspektivbilleder med 2 forsvindingspunkter. De blev delt i 3mand-hold og fik 5-10 minutter til opgaven. 

Eleverne brugte deres egne telefoner, og skulle derefter oploade billederne til vores google-drev eller sende dem til mig, så jeg kunne gøre det. Ulempen ved at bruge elevernes egne telefoner er jo, at det kan være en udfordring at få samlet billederne. 

 

Efter fotograferingen fik de en gennemgang af hvordan man tegner en kasse i perspektiv. Mange fangede det med det samme, og for resten var det jo bare en fordel, at vi var 3 lærere.

 

 

Jeg glæder mig til at vise de færdige billeder frem.

De bedste hilsner


Sigtemåling og perspektiv – 5.klasse

$
0
0

Efter at have arbejdet med perspektiv og forsvindingspunkter, er 5.klasse gået i gang med sigtemåling. 

Vi startede med den åbne papkasse. Så længe kassen var lukket, var der kun 2 flader at forholde sig til. Der stod noget skrift på den ene side, men eftersom den stod parallelt med kassens side, skulle skriftens perspektivlinjer jo have samme forsvindingspunkt som kassens side.

Men – udover papkasser, der er stablet pænt og hushjørner, er det meste af verden jo lidt mere kompliceret, og derfor har eleverne brug for at lære at sigtemåle – altså at forholde sig til hvordan de forskellige vinkler er i forhold til hinanden. 

Først lavede vi nogle øvelser, og derefter viste jeg dem et foto af en åben papkasse, som de skulle tegne. Det er altid lettere at tegne efter 2d. for så ser alle de samme linjer.

De hurtige nåede oven i købet at tegne flere detaljer og lidt skygger ind.

Gangen efter talte vi om at bruge sigtemåling til organiske motiver – altså hvordan man relativt hurtigt kunne tegne motivet op ved at vurdere vinklerne, og derefter tegne konturen ind. Herunder kan du se et par eksempler fra børnenes arbejde.

Det er første gang jeg har ført emnet videre end papkassen, og da jeg gik fra timen, var jeg helt høj! – Kender du det … Når eleverne bare klarer den endnu bedre end man havde håbet, og der er en generel forståelse for en kompliceret teknik …. Heldigvis har jeg nogle søde kollegaer, der bærer over med mig, når begejstringen bobler, og jeg bare MÅ fortælle ….

Næste gang skal tegningerne gøres færdige – og jeg glæder mig! – Også til at vise dem frem til dig her på bloggen.

Vi høres ved.

De bedste hilsner

 

Sigtemåling – se de første færdige billeder

$
0
0

Måske så du indlægget hvor jeg viste 5.klasses tegninger undervejs? Ellers kan du finde det her og læse om vejen til sigtemåling.

Nu er de første af billederne blevet færdige, og jeg har glædet mig til at vise dem til dig!

Eleverne har arbejdet ud fra fotos, hvor de har “øjen-målt” alle vinkler. Derefter har de tegnet selve motivet op, og til sidst arbejdet med “farvelægning” med forskellige blyanter.

Jeg havde valgt motiverne ud til eleverne: en kande og et par kattebilleder. Efter gennemgangen fik de lov til at vælge hvilket motiv, de ville arbejde med.

Eftersom kanden skulle have en glat skinnende overflade med flotte højlys, skulle der arbejdes godt med tegnestubben.

For et par år siden arbejdede vi med blyantstegning af fisk, så eleverne kender heldigvis en masse til både de forskellige blyanters hårdheder og til brugen af tegnestub, så det gjorde processen lettere.

Kattene derimod skulle jo helst se pelsede ud, så der brugte eleverne kun tegnestubbene i de helt indledende stadier.

Vi talte også en del om at bruge viskelæderet som tegneredskab – se f.eks. på knurhårene på katten herover.

Der som sagt kun en håndfuld, der er færdige med deres billeder, men jeg GLÆDER mig så meget til at arbejde videre med ungerne! De gør det bare så godt!

Jeg håber indlægget har kunnet inspirere dig til et lignende projekt.

Del gerne indlægget med kollegaer der underviser i billedkunst på mellemtrinnet eller valgholdet.

Kreative hilsner

 

 

Nyt hæfte – til 5.-6.klasse og valghold

$
0
0

Dette hæfte har været flere år undervejs! Jeg talte på et tidspunkt med en sælger, der fortalte, at sådan var vi lærere ofte … skal gå og “koge” på idéerne en tid, før de er klar til at blive ført ud i livet.

For nogle år siden udgav jeg “Lær perspektivtegning med ét forsvindingspunkt”. Det var dengang tanken hurtigt at fortsætte med en 2’er, men sådan blev det ikke.

Til gengæld er den her nu i en endnu bedre udgave, for jeg har fået det kombineret med sigtemåling. På den måde får du næsten 2 hæfter i ét, men det hænger så tæt sammen, så det giver god mening.

Måske er du lidt usikker på hvad sigtemåling er … 

Sigtemåling er teknikken du bruger, når du måler længder og vinkler på dit motiv. Det kan du gøre med blyanten som du kan se på billederne her …. men jeg har en lettere metode, som jeg viser dig i hæftet.

5.klasse brugte metoden og tegnede smukke kander og katte – men metoden kan selvfølgelig bruges til ALT. 

Men nu kan du altså også lave forløbet sammen med dine elever. Du finder hæftet hos BubbleMinds – til sædvanlig billig pris – her kan du læse om de to forskellige udgaver.

Kreative hilsner

Til dig, der skal have billedkunst i 5.klasse næste skoleår

$
0
0

Når eleverne kommer i 5.klasse, kan man får alvor udfordre dem!

Desværre er det vejledende timetal halveret i 5.klasse, så det kan være svært at nå alt det man gerne vil, og af samme grund har jeg kun sat 4 projekter ind i planen. Der er dog – som altid – gode forslag til hvad du kan supplere med nederst i indlægget.

 

Opstillinger med inspiration fra Wilhelm Lundstrøm

Mal parafraser af Wilhlem Lundstrøms kendte og ikoniske opstillinger.

Du kan se lidt fra vores forløb her.

Forløbet giver dig også mulighed for at komme omkring kunsthistorien. Hvis du har brug for mere viden om kubismen, kan du finde det sammen med et kort slide-show her.

I undervisningshæftet får du trin-for-trin vejledning til at guide børnene i optegningen af 3 forskellige opstillinger – lige til at gå til ….

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende Vilhelm Lundstrøms opstillinger
  • Jeg kan fortælle, hvad der er specielt for hans opstillinger
  • Jeg kan male en opstilling inspireret af Vilhelm Lundstrøm

Fotoalfabetet

Et fint fotoprojekt, hvor børnene virkelig oplever, at det er en god idé at løfte i flok.

Alfabetets bogstaver fordeles mellem børnene, der derefter skal ud for at finde bogstavet i deres nærmiljø. Eleverne skal til sidst danne ord ud af den fælles billedbank.

Læs om projektet her.

Du kan finde undervisningsmaterialet her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan beskære et foto
  • Jeg kan redigere et foto
  • Jeg kan oploade et foto til klassens billedbank (f.eks. i dropbox, google drev…)
  • Jeg kan downloade fra klassens billedbank

 

Tapeskulpturer

Tapeskulpturer er opsigtsvækkende og imponerende – uanset om du vælger “bare” at lave en lille håndskulptur eller en “full size” skulptur med diverse kreativt tilbehør.

Det er desuden overkommeligt i pris og sviner kun en lille procentdel af, hvad gips gør.

Se billeder af Jenkins vilde tapeskulpturer og bliv inspireret til at lave forrygende installationskunst.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave en tapeskulptur
  • Jeg kan forklare hvad en tapeskulptur er og hvordan den bliver fremstillet
  • Jeg kan deltage i kulturprojekter

Lær perspektivtegning

Mit perspektiv-forløb er delt op i 4 dele med stigende sværhedsgrad. Først en fotoudfordring, dernæst to øve-billeder og til sidst skal børnene tegne et værelse med et forsvindingspunkt.

Hvis du ikke føler dig tryg ved at skulle undervise i perspektivtegning, kan alle disse forløb faktisk klares med kopiarkene. Der er ganske lidt forberedelse tilbage til dig.

Du kan læse om projektet her.

Undervisningsmaterialet finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan forklare, hvad et forsvindingspunkt er
  • Jeg kan bruge perspektivtegning til at få dybde ind i et billede

Til sidst en håndfuld idéer du kan supplere med, hvis du har tid og lyst:

Portrætter fra gamle dage

En alternativ måde at arbejde med portrætter på – at give dem et gammeldags look. I hæftet er der masser af kopiark, så eleverne kan lære at tegne “gammeldags” tøj og lave frisurer der passer til.

 

Du kan læse om forløbet her.

Undervisningshæftet med masser af kopisider finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne et portræt
  • Jeg kan farvelægge med valørfarver
  • Jeg kan tegne forskellige frisurer og klædedragter

Rundetårn

Skønt farverigt billede af Rundetårn. Måske et samarbejde med historie om Christian IV?

Billederne er inspireret af den spændende franske maler Robert Delaunay. Han malede adskillige malerier af Eiffeltårnet (Det har jeg også lavet et hæfte om), men dette projekt er en dansk pendant.

Du kan læse lidt om projektet her, og her kan du finde undervisningsmateriale med trin-for-trin vejledning til optegningen.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne Rundetårn
  • Jeg kan male det i fauvistiske stil (med meget kulørte farver)

Antiloper

Umiddelbart ser det måske svært ud at tegne antiloper, men med de udførlige trin-for-trin-beskrivelser, er det lige til at gå til. Samtidig er det er super flot forløb, der kan drejes i enten en naturalistisk eller en koloristisk retning – en perfekt udfordring for en 5.klasse (men kan også bruges i en 4.klasse).

Læs om forløbet her og se flere flotte billeder. Hæftet kan du læse om her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne en antilope[contact-form]
  • Jeg kan få hornene til at se snoede ud ved at lave lys og skygge
  • Jeg kan argumentere for mit farvevalg

Lerraslere

Et kort forløb (2 gange) hvor eleverne lærer at forme en lerkugle med små lerperler indeni, kuglen rasler, når den er brændt.

I forløbet lærer eleverne flere teknikker – bl.a. jydepotte-metoden, trimning og glitning. Forløbet er super som indledning til et lerprojekt, da eleverne lærer noget om lerets muligheder (og begrænsninger) … men kan også bruges som en lille lækkerbidsken – f.eks. til årets sidste timer.

Ingen FFM’ere desværre – forløbet er mest hygge og teknik-indlæring.

Læringsmål: 

  • Jeg kan forklare og demonstrere, hvad jydepottemetoden er
  • Jeg kan forklare og demonstrere hvordan man trimmer og glitter en lerfigur

Efter 5.klasse får mine elever deres egen bog med hjem. Brug gerne årets sidste time til at evaluere, hvad I har lavet i løbet af årene. Det er altid sjovt at for dem at mindes gamle projekter og se deres fremskridt. 

Her kan du finde mine andre planer:

God arbejdslyst.

Venlig hilsen

Husk fortsat med at bruge Min egen bog

 

 

Op Art og digitale billeder

$
0
0

Før vi blev corona-nedlukkede, arbejdede daværende 4.klasse med op art. Jeg havde planlagt at de skulle afslutte med kronen på værket – at gøre deres billeder levende, men det blev jo så en hel del forsinket … men her er det.

Eleverne har tegnet deres op art kugler og derefter lavet gif-filer af dem. Det kommer til at se sådan ud:

Det er bare rigtig svært at udstille, så derfor har de lavet en QR-kode til deres fil. Enhver med en mobiltelefon kan nu scanne deres kode og se deres værk. 

Her kommer lige en forklaring på hvordan man gør:

Du tager din telefon op og åbner kameraet. Lad som om du vil tage et billede af den sorte firkant. Nogle telefoner hopper direkte ind på filen – på andre (f.eks. min iPhone) kommer der en grå bjælke øverst, hvor den spørger om jeg vil åbne “qrs.ly”-linket. Når du klikker på den, kommer du direkte til gif-filen, hvor den orange bold hopper frem og tilbage.

Her er en anden:

Du kan se bolden hoppe ved at scanne denne kode:

Hvis du selv får lyst til at lave projektet med dine elever kan du finde mere vejledning i mit hæfte:

Nu er jeg gået i gang med et nyt spænde foto-surrealistisk-tegneprojekt med den dejlige klasse – mere om det i et senere indlæg.

Kreative hilsner

Viewing all 49 articles
Browse latest View live