Quantcast
Channel: 5.klasse - FruBilledkunst
Viewing all 49 articles
Browse latest View live

Sommerfugle i linoleum – del 2

$
0
0

Læs første del her, hvor vi skar linoleumplader ud, tegnede motivet op, snittede og lavede gnidetryk.

www.FruBilledkunst.dk linol trykTiden var kommet til at få tryksværten frem. Jeg har nogle bakker, vi ruller sværten ud på. Jeg ruller altid den første ud, så børnene kan køre hvordan sværten skal “sige” – altså lidt ligesom “slikmorgenmad”, når man hælder mælk på. Hvis der er for meget sværte, flyder den ned i hullerne og giver ikke så rene tryk. Er der for lidt, giver det blege tryk.

Bagefter viser jeg børnene hvordan linoleums-pladen skinner, når der er sværte over det hele (altså der hvor det skal være). Husk at have lidt avispapir uden.

FLYT pladen til et rent stykke avis. Jeg vælger at lade eleverne lave tryk på imiteret japanpapir, fordi det er nemt at se, hvor sværten er trukket igennem. Jeg har ikke en tryk-valse, men foretrækker egentlig også den simple metode, hvor man gnider med en ske. Det giver ingen ventekø og man kan følge “trylleriet” undervejs – prøv at se fotoet, hvor vaskebjørnene er ved at blive trykt. Det er da fascinerende!

Vaskebjørnen er forresten et ekstraarbejde. Jeg havde nogle hæfter i tasken og et par hurtige elever, der trængte til en ny udfordring! De er lavet i størrelse 15 x 20 cm.www.FruBilledkunst.dkHer er et par eksempler fra 5.klasses sommerfugle. Jeg beder dem altid om at lave et til mig, så jeg efterhånden får flere og flere eksempler at vise fremtidige elever! :-)

 


Flerfarvet tryk – linoleum 3.del

$
0
0

www.FruBilledkunst.dk linol printHar du set de to foregående indlæg om linoleumstryk?

I første del tegnede vi op og snittede. Læs indlægget for at få flere tips.

Anden del handlede om at lave sorte tryk. Jeg opfordrer altid børnene til at lave 5-10 tryk, så de også har lidt de kan bytte med hinanden … “så vi alle kan blive millionærere, når en af os er blevet en kendt kunstner ;-)

Rødblå tryk - www.FruBilledkunst.dkLæg en halv stribe af hver farve og kør valsen frem og tilbage indtil farverne har bredt sig og har dannet en blandingsfarve i midten. På billedet er der for meget sværte :-(, så jeg var nødt til at trække det overskydende op i den ene ende af bakken.

Læg pladen på avis og kør farven på med valsen. Hvis man tager flere tryk, er det vigtigt, at det er samme ende der er f.eks. rød hver gang, så man ikke får griset sin røde farve på bakken til. Læg mærke til, hvordan vi bruger en halv avis – det gør det let at bladre om til en ren side hver gang.

“Flyt pladen til en ren avisside” (gentag denne sætning til klassen ca. hver 3. minut :-) ) og læg et stykke imiteret japanpapir over.

Gnid trykket frem med en ske, og læg det til tørre på et rent stykke avis.

TofarvetVask og tør pladen – og prøv en ny kombination. De er smukke alle sammen!

Photo 08-09-13 17.14.33Da pladerne skulle stilles til tørre efter timen, fandt jeg ud af hvorfor jeg har gemt denne cd-holder fra Ikea så længe. Den er perfekt til formålet – når man sætter to linol-plader i hvert hul, holder de hinanden næsten plane (De plejer altid at bue, når man har vasket dem).

Photo 30-08-13 14.28.22

Landart

$
0
0

Landart1

Torsdag morgen i strålende solskin (og ikke så mange varmegrader), tog jeg min skønne 5.klasse med i skoven for at lave landart.

Kreativiteten brændte og eleverne arbejdede løs. Jeg har glædet mig til at vise jer billederne:

Landart5

Ugen inden havde vi lavet vores forberedelse. Jeg havde sammensat en powerpoint af googlede billeder, men inden jeg viste børnene den, havde de forberedt et noteringspapir. De fik et stykke A4papir og delte det i fire ved at folde det. På hvert felt skrev de en overskrift:

FruBilledkunst - landartHvad er landart?

Hvilke materialer bruges?

Hvilket motiv har billederne?

Hvilket billede kan du bedst lide ♥ ?

(For at gøre det enklere, skrev børnene kun de fremhævede ord, men man kunne også have valgt at lave et kopieret skema) Derefter satte jeg powerpointen på og  børnene noterede. Til sidst tog vi en snak om de forskellige punkter:

Landart er kunst, der ofte forsvinder. Der bruges kun naturmaterialer.

Vi kategoriserede motiverne. Hovedparten var mønstre, dyr og mennesker.Landart4Landart3

Rent praktisk havde jeg bedt så mange som muligt om at tage deres mobil-telefoner med. Vi har oprettet en delt folder i DropBox, men det fungerer ikke helt endnu, da det er meget nyt for børnene. Jeg havde også min iPhone med og fotograferede på livet løs.Landart6Landart2

 

Afrikanske silhuetter i akvarel – 5.klasse

$
0
0

www.FruBilledkunst.dk - afrikanske silhuetter - 5klasse (3)Tid til akvarel! 5.klasse har arbejdet med afrikanske silhuetter i akvarel.

Første gang malede de baggrunden vådt i vådt. Først så vi på forskellige fotos – nogle var røde for neden og lysere i toppen, på andre billeder var det lige omvendt … så børnene kunne selv bestemme.

www.FruBilledkunst.dk - afrikanske silhuetter - 5klasse (4)www.FruBilledkunst.dk - afrikansk silhuette - baggrund

Jeg gennemgik teknikken: hele papiret blev malet med vand.

Derefter holdt de papiret skråt og begyndte øverst på papiret. Målet var at få en blød farveovergang.

Så blev papiret lagt til tørre til næste gang, så vi var sikre på, at det var helt tørt!

Vi har brugt 180 grams akvarelpapir.

FrameMagic (1)

 

Bagefter gik børnene i gang med at øve sig på at male silhuetter. Her har vi bare brugt almindelig kardus-papir.

Vi har brugt akvarelfarve og kigget efter billeder, jeg har googlet på nettet.

De gode skitser er klippet ud og sat ind i børnenes egen bog.

www.FruBilledkunst.dk - afrikanske silhuetter - 5klasse (2)Gangen efter malede børnene dyrene på baggrunden. Hvis man får lavet nogle fejl, gælder det om at være kreativ … En af drengene havde fået en klat ved trægrenene – den blev ændret til en grib. En anden havde fået malet dyret lidt for højt oppe, men reddede billedet ved at hæve horisontlinjen.www.FruBilledkunst.dk - afrikanske silhuetter - 5klasse (1)

Vilhelm Lundstrøm parafraser – 5.klasse

$
0
0

20131201-093542.jpgVilhelm Lundstrøm (1893-1950) er en central figur i den tidlige danske modernisme. Han er især kendt for sine opstillinger (stilleben) hvor han er meget optaget af form, farve og komposition – og mindre af at gengive tingene præcist som de ser ud. Han er inspireret af kubismen, men skiller sig alligevel ud ved at at arbejde med lys og skyggevirkninger på de opstillede kander og krukker. 20131201-093554.jpgJeg har guidet 5.klasse gennem optegningen af en af hans opstillinger. Derefter måtte de selv bestemme, om de ville bruge Lundstrøms farver eller vælge deres egne. Vi har igen arbejdet med akvarel.

Det var en stor, svær og lærerig udfordring for eleverne, men jeg synes de er sluppet rigtig godt fra opgaven!

 

Vinterbilleder i 5.klasse

$
0
0

Jeg har egentlig ikke brugt pastelkridt i særlig lang tid i min undervisning, men jeg er ret glad for dem – så begejstret at jeg har brugt det sidste af budgettet til at supplere de “gamle” billige supermarked-æsker med større Gallery-sæt. Jeg fandt også nogle æsker hos CC-hobby til at sortere kridtene i, for det er min erfaring, at det er umuligt at holde dem i de originale æsker.20131226-102613.jpg

I december har min søde 5.klasse arbejdet med pastelbilleder af snemænd. Vi begyndte med det skønne forløb jeg lavede sidste vinter:20131226-102841.jpg

På adskillige amerikanske blogs har jeg set forløb inspireret af bogen “Snowmen at Night” (bl.a. her).20131226-103127.jpgDet er en sød børnebog om en lille dreng, der bygger en snemand. Næste dag er den faldet lidt sammen, og drengen begynder at tænke over, hvorfor den er blevet så træt …. Den har jo nok haft en festlig nat!

Bogen handler så om alt det, drengen forestiller sig, at kvarterers snemænd har lavet om natten.20131226-103428.jpg Eleverne skulle lave deres bud på, hvad snemænd laver ved nattetide – enten ved at bruge idéer fra bogen eller selv finde på.20131226-103610.jpg Det var en rigtig sjov time, hvor fantasien sprudlede…. Det er nok ikke sidste gang jeg bruger det oplæg!20131226-103907.jpg

20131226-103939.jpg

Køb hæftet - Snemænd i pastel.jpg

Hvis du også har fået lyst til at arbejde med snemænd i pastel, og gerne vil have flere råd, har jeg brugt lidt juleferie på at samle mine noter – de kan som sædvanligt fås hos www.saxo.dk20131226-104413.jpg

Portrætter fra “gamle dage”

$
0
0

5.klasse har tidligere arbejdet med portrætter, så denne gang, ville jer gerne gribe sagen an på en anden måde. Fra et gammelt amerikansk billedkunstblad havde jeg fået idéen om at male portrætter fra “gamle dage” i sepia-valør-farver.Først repeterede jeg hvordan man tegner et ansigt. Denne gang havde jeg fremstillet nogle arbejdsark, hvor børnene øvede sig på at tegne øjne, næse, mund og hår. Bagefter talte vi lidt om hvordan tøjet var “i gamle dage”. Igen fik de et par arbejdsark, så der var noget helt konkret at arbejde med.www.FruBilledkunst.dk - portrait from "the old days"Gangen efter havde jeg bedt eleverne om at medbringe (en kopi af) et gammelt portræt. Dem, der havde husket et fotografi arbejdede ud fra det – resten “opfandt” en hidtil ukendt slægtning ;-)www.FruBilledkunst.dk - portrait from "the old days"Børnene tegnede portrætterne op på akvarelpapir og malede med … ja, er det ikke nogle smukke farvetoner? Det er almindelig sovsekulør blandet med vand! :-)www.FruBilledkunst.dk - portrait from "the old days"For at gøre baggrunden interessant, fandt vi de gamle tapetbøger frem. Børnene valgte et ark i brune nuancer og limede det udklippede portræt på.www.FruBilledkunst.dk - portrait from "the old days"Sidste trin var guldrammerne. De er lavet af guldpapir, som børnene har præget på bagsiden med en ikke-for-spids blyant.

Lino-snirkelkrukker

$
0
0

www.FruBilledkunst.dk - lino crazy coil potsFor kort tid siden bragte jeg nogle billeder af det jeg har kaldt Lino-snirkelkrukker.

Her er lidt flere billeder fra processen.

www.FruBilledkunst.dk - lino crazy coil pots
Vi begyndte med at skære lerplader på min fantastiske ler-maskine, som jeg har fået skolens sløjdlærer til at bygge til mig for nogle år siden :-) Man kunne alternativt have rullet lerplader ud med en kagerulle (gerne med en pind i hver side, til at styre tykkelsen), men denne “maskine” gør det bare meget hurtigere og mere jævnt end skolebørn ofte formår.
Derefter trykkede børnene deres linoleumsplader ned i leret, og trak forsigtigt ler-pladen af.

www.FruBilledkunst.dk - lino crazy coil potsBagefter skar børnene det overskydende ler af. Nogle af kanterne blev brugt til at trykke bogstav-firkanter på. – Og så blev der ellers fyldt op med snirkler, kugler, små figurer mm.

www.FruBilledkunst.dk - lino crazy coil potsKlassen har tidligere lavet almindelige snirkelkrukker, så de var helt med på teknikken, hvilket gav ekstra tid og frihed til at lege med mulighederne.

Jeg opfordrer altid børnene til at “stjæle” idéer fra hinanden, og “opdrager” dem til, at det er en ære, når andre synes, at en idé er så god, at de har lyst til at bruge den. Det fungerer faktisk meget godt.www.frubilledkunst.dk - lino crazy potsVi har brugt samme lertype som sidst, og krukkerne er tørret uden plast over.

www.FruBilledkunst.dk - lino crazy coil pots

De øverste proces-collager er lavet med app’en PicCollage, og de nederste billeder med Fuzel.www.FruBilledkunst.dk - lino crazy coil pots


Tukaner – 5.klasse

$
0
0

www.FruBilledkunst.dk - toucan art lesson 5.klasse har arbejdet med Neopastel, som er et nyt materiale for dem. Neopastel fremstilles af Caran D’Ache, der også laver de gode Neocolor, men Neopastellen er en fed og lækker oliepastel.www.FruBilledkunst.dk - toucan art lesson Neopastel er langt mere “cremet” og langt lettere at gnide sammen. Det føles næsten som at male med modellervoks. Til gengæld er det sværere at arbejde med fine detaljer.www.FruBilledkunst.dk - toucan art lesson Før vi gik i gang viste jeg børnene en del billeder af tukaner – både fotos og malerier. Bagefter skulle børnene selv male et billede. De måtte selv bestemme, om der skulle være én eller flere fugle på billedet, og hvilken art af tukaner de ville male.www.FruBilledkunst.dk - toucan art lesson Jeg gav dem tre forskellige vejledninger til at tegne efter samt en masse fotografier. Dem, der havde tablets eller telefoner med, fik også lov til at søge efter billeder.

Selve fuglene tegnede de op med farveblyant eller blyant.www.FruBilledkunst.dk - toucan art lesson

Det kan som sagt være lidt svært at male detaljer med Neopastel, så derfor fik eleverne lov til at vælge mellem Neopastel eller PanPastel til baggrunden.www.FruBilledkunst.dk - toucan art lessonDesværre er rammerne kun digitale – billederne fortjener dem i fysisk form. De er bragt med tilladelse fra Eli Wilner & Company.www.FruBilledkunst.dk - toucan art lesson

Hvis du har lyst til at se familiens billeder fra forberedelsen, kan du se her.www.FruBilledkunst.dk - toucan art lesson

Lino-snirkelkrukkerne er glaseret

$
0
0

Lino-snirkel-krukker - www.FruBilledkunst.dk - Lino Crazy Coil Pots
Lino-snirkel-krukkerne er nu glaseret. Vi har eksperimenteret med at få glasuren ind i bogstaverne og derefter bruge en anden glasur ovenpå …

Lino-snirkel-krukker - www.FruBilledkunst.dk - Lino Crazy Coil Pots
Dejligt med en skøn klasse, der er med på at eksperimentere :-)

Lino-snirkel-krukker - www.FruBilledkunst.dk - Lino Crazy Coil Pots

Fugl Fønix – undervejs – billedkunstforløb i 5.klasse

$
0
0

Som jeg luftede tidligere, var fuglene i sølvpapir kun del 1 i et skulptur-forløb. Nogle gange, når jeg giver sådan en teaser, er det fordi jeg ikke helt selv ved, hvordan det ender.

Jeg har tænkt nogle tanker – og jeg kan lide at give mig selv udfordringer – men jeg når ikke altid at afprøve projekterne fuldt ud …. Det er imidlertid ikke kun skidt, for det fremmer innovationen i billedkunstlokalet! Jeg fortæller børnene om mine overvejelser, men siger samtidig, at det nemt kan være, at de kan finde på bedre idéer.

Her er nogle små glimt fra timerne. Jeg glæder mig allerede til fortsættelsen 🙂

Nyt hæfte om arkitektur

$
0
0

Måske har du fulgt med i de sidste dele af arkitekturforløbet, hvor 5.klasserne har lavet smukke linoleumssnit og derefter fine relieffer af deres huse. Dette hæfte har jeg beskrevet alle projekterne grundigt, så de er lette at gå til. Desuden har jeg proppet hæftet med praktiske tips – bl.a. om at skære linoleumspladerne til, “avistricket”, og om hvordan man hurtigt kommer i gang med at lave reliefferne mm.

Hæftet er en efterfølger til “Arkitektur – Byhuse”. I det gennemgår jeg, hvordan man smertefrit kan komme igennem optegningen af husere uden at skulle lave en masse forholdsregning. Man kan dog godt bruge “Byhuse i grafik og ler” uden forgængeren, selvom det er en fordel at bruge dem sammen. Jeg giver i hæftet fif til en alternativ optegning.

Du kan købe hæftet som PDF-fil gennem Saxo, og efter et øjeblik se det på din tablet/iPad/computer og/eller printe det. 🙂

Plakatforløb i billedkunst

$
0
0

To af mine billedkunstklasser er lige begyndt på et rigtig spændende forløb om plakatkunst. Jeg indledte timen med en brainstorm om plakaters funktioner. Derefter analyserede vi nogle af Per Arnoldis plakater – både 2. og 5.klasse var rigtig gode til at komme med deres bud. Arnoldi vælger ofte et enkelt element som symbol for en helhed – f.eks. det lille smil i Århus-plakaten, balletbenet i plakaten fra American Ballet Theater, saxofonen i jazzfestival-plakaten etc.

Derefter fik vi en god snak om de farver og former Arnoldi bruger (og ikke eller sjældent bruger). 

Efter det var det tid til det praktiske arbejde. Jeg havde bestemt, at vi skulle starte forløbet med en parafrase på Arnoldis hattebilleder. Rammerne var altså et antal bowlerhatte (i egen komposition) farvet i en “Arnoldi-farveskala”.

Vi brugte Neocolor II og karton til billederne. Jeg glæder mig rigtig meget til næste uge, hvor de (forhåbentlig) bliver færdige 🙂

Følg med på bloggen og se billederne. Måske når vi også at begynde på næste del af projektet – hvad det handler om, vil jeg endnu ikke afsløre …. 🙂

Hav en kreativ dag

Flotte Arnoldi-parafraser – plakatforløb 2.del

$
0
0

Måske har du læst mit første blogindlæg om et plakatprojekt inspireret af Per Arnoldi – ellers kan du klikke på linket og læse det 🙂

5.klasse er nu blevet færdige med deres Arnoldi-parafraser – hattebilleder i Arnoldis farveskala. Altså Arnoldis motiver og hans farveholdning…. Jeg har glædet mig til at vise dig nogle af de fine billeder, eleverne fik lavet 🙂

Billlederne er lavet på karton med Neocolor II.

Den næste lille opgave var at lave farveprøver for at finde alternative farveskalaer – stadig inden for Arnoldis motivverden. Det var dog ikke alle børnene, der nåede den opgave, men den kommer tilbage senere i forløbet.

Jeg glæder mig rigtig meget til næste gang, hvor vi skal videre med projektet – Følg med her på bloggen 🙂

PS Gå ikke glip af et indlæg fra FruBilledkunst – tilmeld dig nyhedsbrevet.

Fugl Fønix letter – billedkunst i 5.klasse

$
0
0

I Paradisets Have, under kundskabstræet, stod en rosenhæk; her, i den første rose, fødtes en fugl, dens flugt var som lysets, dejlig dens farve, herlig dens sang….

Sådan indleder H C Andersen sit eventyr om Fugl Fønix, men fabeldyret har rødder i mange kulturer, og er blevet brugt som symbol på ilden og genfødslen.Men de fleste af mine elever kender nu bedst fuglen fra den rolle, den spiller i Harry Potter.

Harry er på Dumbledores bibliotek, da fuglen pludselig går i brand og ender som en askebunke.

Harry bliver forskrækket og bedyrer sin uskyld, mens Dombledore stilfærdigt siger, at det var ved at være dens tid. Efter kort tid kommer en ny lille Fønix-unge til syne af asken – den er genopstået.

Her kan du se det lille klip fra filmen, som klassen så som den del af introduktionen til emnet.
Noget af det skønneste ved fabeldyr / fantasidyr er,  at man helt selv kan bestemme, hvordan de ser ud – hvilke former de har og hvilke farver.

Jeg havde egentlig ikke tænkt, at skulpturerne skulle have kulør, men eleverne ville det anderledes 🙂

Nogle brugte silkepapir og pergamyn, andre brugte colourtubs (en vandbaseret maling med halvfast konsistens).

Fuglene er primært bygget af sølvpapir og tape – med en smule avis i maven til at støtte formen. Vingerne er formet over karton, pap eller bølgepap.

Eleverne måtte også helt selv bestemme størrelsen af deres skulptur. De fleste har et vingefang på 50-70 cm, men en enkelt gruppe valgte at gå “full in” – deres imponerende fugl har et vingefang på over 2 meter.

Efterhånden som eleverne blev færdige med deres fugle, skrev de en præsentation af værket til udstillingen.

De  smukke fugle hænger nu og pynter på vores lange skolegang, med undtagelse af et par “stående” skulpturer ….

Husk, at du kan være med til at inspirere andre ved at dele indlægget her på de sociale medier. Jeg har sat deleknapper til Facebook, Twitter og Pinterest ind ved billederne. Vil du hellere bruge Google+, eller simpelthen sende indlægget til en ven, er der nu deleknapper i venstre side af skærmen 🙂 

 


Selvportrætter – på den moderne måde – 1.del

$
0
0

“I verdens centrum fødtes jeg

en lille stump – men det var MIG!

Og kort herefter bort jeg drog

men verdens centrum med jeg tog”

Er det ikke bare genialt skrevet? Digtet er skrevet af en københavnsk præst, og blev læst op af ham til et arrangement, jeg var til for 30 år siden.

Desværre kan jeg ikke huske hans navn, men jeg fik lov til at få hans håndskrevne seddel og lærte digtet udenad. Sedlen har jeg desværre ikke mere, så linjerne er skrevet efter hukommelsen. Hvis nogen af jer kender hans navn, må I meget gerne skrive det i en kommentar, så jeg kan give ham credits ….

Min 5.klasse har tidligere lavet selvportrætter (da de gik i 3.klasse) men denne gang skulle portrættet sige mere om dem end “bare” hvordan de så ud.

Vi startede timen med at se på forskellige portrætter – f.eks. selvportrættet af Krøyer, hvor han sidder med sin palet. Ved at tage den med på billedet, får han fortalt at han er maler.

Bagefter så vi selvportrætter af et par andre kendte malere: Anna Ancher, Claude Monet, Leonardo da Vinci og Picasso. Vi sluttede den lille introrunde af med billeder af Chagall, Warhol og Freddie.

Bagefter gik børnene i gang med at male baggrunde til deres selvportrætter. Undtagelsesvis har jeg købt andet end grundfarverne, så de havde 16 smukke nuancer at vælge imellem.

De fik lov til at vælge max. 4 farver. Om der skulle males, bruges stencils eller stempler, var helt op til dem selv. Det kom der en række fine – og meget forskellige – baggrunde ud af. Følg med her på bloggen, når klassen skal arbejde videre med dem.

Noget på plakaten – 3.del af plakatprojektet

$
0
0

Har du læst om de første to dele af plakatprojektet? Eller kan du finde dem her:

  1. Plakatforløb i billedkunst
  2. Flotte Arnoldi-plakater

Eleverne har nu valgt deres egne motiver. De skal lave mindst to plakater i en “miniserie”, hvor de skal holde samme farveholdning.

Før de endelige plakater skal eleverne undersøge, hvilken farveskala de skal bruge. Her er lidt billeder fra forløbet.

Jeg kører forløbet i både 2. og 5.klasse.

Kreative hilsner fra

Årsplan i billedkunst for 5.klasse

$
0
0

Når eleverne kommer i 5.klasse, kan man får alvor udfordre dem! Jeg har sammensat en årsplan, der kommer vidt omkring. Som altid er min plan “luftig”, så der er tid og plads til at du kan fylde ud med andre gode idéer.

Vaskebjørne i linoleumssnit

Vaskebjørne er skønne og charmerende og fantastiske motiver til linoleumstryk. Tegn dem gerne først, så eleverne har helt styr på formerne.

Læs om projektet her. … men kun den malede udgave.

Du kan finde undervisningsmaterialet her.  Der er vejledning i hvordan man tegner vaskebjørnene og idéer til farvelægningen. Linoleumssnittet er kort beskrevet.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave et linoleumssnit
  • Jeg ved, hvordan man laver et godt aftryk (tilpas mængde sværte)
  • Jeg har lavet mindst 3 gode tryk

Opstillinger med inspiration fra Wilhelm Lundstrøm

Mal parafraser af Wilhlem Lundstrøms kendte og ikoniske opstillinger.

Du kan se lidt fra vores forløb her.

I undervisningshæftet får du trin-for-trin vejledning til at guide børnene i optegningen af 3 forskellige opstillinger – lige til at gå til ….

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende Vilhelm Lundstrøms opstillinger
  • Jeg kan fortælle, hvad der er specielt for hans opstillinger
  • Jeg kan male en opstilling inspireret af Vilhelm Lundstrøm

Fotoalfabetet

Et fint fotoprojekt, hvor børnene virkelig oplever, at det er en god idé at løfte i flok. Alfabetets bogstaver fordeles mellem børnene, der derefter skal ud for at finde bogstavet i deres nærmiljø. Eleverne skal til sidst danne ord ud af den fælles billedbank.

Læs om projektet her.

Du kan finde undervisningsmaterialet her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan beskære et foto
  • Jeg kan redigere et foto
  • Jeg kan oploade et foto til klassens billedbank (f.eks. i dropbox, google drev…)
  • Jeg kan downloade fra klassens billedbank

 

Tapeskulpturer

Tapeskulpturer er opsigtsvækkende og imponerende – uanset om du vælger “bare” at lave en lille håndskulptur eller en “full size” skulptur med diverse kreativt tilbehør.

Det er desuden overkommeligt i pris og sviner kun en lille procentdel af, hvad gips gør.

Se billeder af Jenkins vilde tapeskulpturer og bliv inspireret til at lave forrygende installationskunst.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave en tapeskulptur
  • Jeg kan forklare hvad en tapeskulptur er og hvordan den bliver fremstillet
  • Jeg kan deltage i kulturprojekter

Lær perspektivtegning

Mit perspektiv-forløb er delt op i 4 dele med stigende sværhedsgrad. Først en fotoudfordring, dernæst to øve-billeder og til sidst skal børnene tegne et værelse med et forsvindingspunkt.

Hvis du ikke føler dig tryg ved at skulle undervise i perspektivtegning, kan alle disse forløb faktisk klares med kopiarkene. Der er ganske lidt forberedelse tilbage til dig.

Du kan læse om projektet her.

Undervisningsmaterialet finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan forklare, hvad et forsvindingspunkt er
  • Jeg kan bruge perspektivtegning til at få dybde ind i et billede

Til sidst en håndfuld idéer du kan supplere med, hvis du har tid og lyst:

Portrætter fra gamle dage

En alternativ måde at arbejde med portrætter på – at give dem et gammeldags look. I hæftet er der masser af kopiark, så eleverne kan lære at tegne “gammeldags” tøj og lave frisurer der passer til.

 

Du kan læse om forløbet her.

Undervisningshæftet med masser af kopisider finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne et portræt
  • Jeg kan farvelægge med valørfarver
  • Jeg kan tegne forskellige frisurer og klædedragter

Rundetårn

Skønt farverigt billede af Rundetårn. Måske et samarbejde med historie om Christian IV?

Billederne er inspireret af den spændende franske maler Robert Delaunay. Han malede adskillige malerier af Eiffeltårnet (Det har jeg også lavet et hæfte om), men dette projekt er en dansk pendant.

Du kan læse lidt om projektet her, og her kan du finde undervisningsmateriale med trin-for-trin vejledning til optegningen.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne Rundetårn
  • Jeg kan male det i fauvistiske stil (med meget kulørte farver)

Antiloper

Umiddelbart ser det måske svært ud at tegne antiloper, men med de udførlige trin-for-trin-beskrivelser, er det lige til at gå til. Samtidig er det er super flot forløb, der kan drejes i enten en naturalistisk eller en koloristisk retning – en perfekt udfordring for en 5.klasse (men kan også bruges i en 4.klasse).

Læs om forløbet her og se flere flotte billeder. Hæftet kan du læse om her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne en antilope
  • Jeg kan få hornene til at se snoede ud ved at lave lys og skygge
  • Jeg kan argumentere for mit farvevalg

 

God arbejdslyst.

Venlig hilsen

 

5.klasse – afslutningsudstilling

$
0
0

Jeg ville have skrevet dette indlæg lige før sommerferien, men der kom lige en træls galdeblæreoperation i vejen – men I skal ikke snydes for ungernes fine billeder.

Det er altid vemodigt at skulle sige farvel til en klasse man har haft i 6 år og kender rigtig godt…. (6 år fordi jeg fik lov til at have nedordning med matematik i 0.klasse).

Vi lavede en lille afslutningsudstilling, så eleverne kunne få deres værker med hjem.

Forrest er der huse af mange slags fra vores arkitektur-projekt.

Bagerst er der ungernes skønne moderne selvportrætter – her er et glimt af nogle af dem lidt tættere på:

Baggrunden har de malet/stemplet med dækfarve.

Eleverne har derefter taget fotos af dem selv og billedbehandlet dem i app’en Silhouette. Derefter er de kopieret over på OHplancher. Jeg har en lille samling OH-maskiner, så det tager heldigvis ikke så lang tid for eleverne at få tegnet motivet over. Derefter er de malet med tusser.

Til sidst har de fundet citater, der siger noget om, hvem de er. De er skrevet på med posca-tusser.

Gennem alle vores år sammen har vi arbejdet med “Min egen bog”, og til udstillingen, lagde jeg dem op, så man kunne se nogle af de “gamle” ting. Der kom mange “nårh” og “ej, det kan jeg godt huske”. Der er dog stadig mange ubrugte sider i bøgerne.

På vores skole bliver klasserne delt efter 6.klasse, så eleverne går ind i deres sidste år sammen. En af de sidste timer fik de lov til at skrive hilsner til hinanden på nogle af de “tomme” sider – der gik lidt efterskole-afslutning i den ;-)….

Jeg er sikker på, at det bliver en bog, der bliver gemt i mange år fremover, for den er fyldt med gode minder.

 

Billedkunst i 5.klasse – portrætter 2.del

$
0
0

Her er endnu et indlæg fra før ferien. Sidste gange viste jeg et glimt af den færdige udstilling af selvportrætter. Denne gang er der lidt procesbilleder….

 Du kan læse om første del af processen her . Det skal være (flotte) billeder, der viser mere om dem, end bare hvordan de ser ud – det er næste trin. 

Denne gang gælder det selve portrættet. Eleverne har taget billeder af sig selv (eller fået en kammerat til det) og billedbehandlet det.

Vi brugte app’en Silhuette – Da jeg lavede projektet sidste gang redigerede jeg alle billederne i Word.

Derefter har vi overført det til lærrederne ved hjælp af en projektor.

idé til billedkunst 5.klasse

Portrætterne er malet op med tusser. Almindelige vandbaserede til optegningen og evt. store sprittusser til de store områder. 

Viewing all 49 articles
Browse latest View live